Leder (del I)

I starten af november sidste år var vi vidne til en happening, som har vakt stor opmærksomhed både i landets brede medier og blandt i kunstfaglige kredse. Begivenheden fandt sted på Det Kongelige Danske Kunstakademi, hvor en gruppe kunstnere under navnet Anonyme Billedkunstnere sammen med institutionsleder Katrine Dirckinck-Holmfeld fjernede en buste af Frederik V fra skolens festsal og sænkede den ned i Københavns havn. Det medførte en enorm virak både i institutionen, i det bredere kunstmiljø og den generelle offentlighed. En virak, der ikke har fokuseret på den koloniale fortid og dens fortsatte virkninger, sådan som Anonyme Kunstnere ellers tydeligt gør med deres aktion, men i stedet med en moralsk panik på det, der beskrives som ’destruktionen af historien’. En virak, der har afvist værket som ’vandalisme’ og ’billedstorm’, mens den nægter at se værket som kunst. En virak, der har instrumentaliseret happeningen i en generel afvisning af kritik af den danske nationalistiske virkelighed som ’identitetspolitik’, drevet en mediejagt på kritiske studerende og søger at indføre yderligere politisk kontrol med Akademiet og kunsten generelt.

Såvel muligheden for kritik af nationalismen som muligheden for kritisk kunst trues i denne virak, der samtidig udstiller en eklatant mangel på kritisk faglighed. Dette har vækket et behov hos os for at reagere, hvorfor vi nu puster lidt nyt liv ind i Public Square med et temanummer om busteaktionen. Når vi gør det til et temanummer, betyder det, at vi også gerne vil brede emnet lidt ud, så vi ikke alene diskuterer den konkrete aktion, men også tematikker, der er relevante i forlængelse af den: Hvilken kunsthistorisk kontekst, det giver mening at se busteaktionen i; den danske kolonihistorie og dens virkninger i dag; den rolle som skulpturerer, monumenter og kunst generelt har i kampen om brugen af historien i forskellige sammenhænge og bevægelser; og en kritik af den samtidige situation. Det betyder således, at mens nogle tekster vil behandle busteaktionen direkte, vil andre slet ikke behandle den, men er del af temanummeret, fordi vi redaktionelt har fundet dem relevante for en bredere diskussion, som vi håber at kunne anspore.

Temanummeret vil blive udgivet i to dele. En første del, der udgives 1. februar, og en anden del, der vil følge d. 15. februar. I denne første del kan der siges at være to grupper af bidrag. Mikas Lang, Carsten Juhl og Jeppe Wedel-Brandt analyserer og kommenterer direkte på busteaktionen, mens Maja Kjems Henssel, Virgin Islands Studies Collective i interview med Farhiya Khalid, Edin Hajdarpašić og Afroinstitutionen ikke forholder sig til den konkrete sag, men analyserer brugen af historien i kunsten, i koloniale arkiver, i institutionen og det offentlige rum i forskellige sammenhænge. Det er oplagt, men i den nuværende situation og virak er det måske vigtigt at pointere, at de enkelte bidragsydere alene er ansvarlige for deres egne bidrag og hverken for denne leder eller vores redaktionelle valg i sammensætningen af temanummeret.

I ”Den danske offentligheds ophør” analyserer Carsten Juhl busteaktionen og besvarer en række spørgsmål omkring den kunsthistoriske kontekst, som Public Square har stillet ham i et ønske om at hjælpe en mere faglig debat frem. Mikas Lang giver med ”A wall is just a wall / No White Saviours” sit blik på aktionen, hvilke perspektiver og begrænsninger den har, og skriver at ”[i] denne mørke tid har vi først og fremmest brug for sort syn.” Jeppe Wedel-Brandt analyserer de mange overreaktioner på værket og hvordan det desværre er ”symptomatisk for den danske debat, den offentlige såvel som den kunstfaglige, at så snart, der råbes ’Vold!’, hostes fagligheden op som hvidt støv sammen med ekstreme sammenligninger.”

Med ”Byrummet som fortælling i etableringen af en national identitet” giver Maja Kjems os et indblik i brugen af kunst og monumental arkitektur i opbyggelsen af en ny nationalisme i Nordmakedonien efter Jugoslaviens opløsning. Edin Hajdarpašić reflekterer over brugen af monumenter, både deres destruktion og opbygningen af nye, i Bosnien og Hercegovina i ”Antifascisme er ikke et monument”, som er skrevet i sommeren 2020, og vi har fået lov til at oversætte og bringe her. I Farhiya Khalids interview med La Vaughn Belle og Tami Navarro fra Virgin Islands Studies Collective taler de om gruppens kollektive essay "Ancestral Queendom - Reflections on the Prison Records of the Rebel Queens of the 1878 Fireburn in St. Croix, USVI" samt mulighederne og begrænsningerne i arbejdet med koloniale arkiver, endelig bidrager Afroinstitutionen med et kritisk blik på, hvad en institution er i deres værk ”Vad är en institution?”.

Vi ser ikke dette som en færdig samling af bidrag, der skal udgøre ’svaret’ på busteaktionen, selv ikke når bidragene fra vores anden del kommer med d. 15. februar, men mere som en række indspark, vi håber kan kvalificere en fortsat debat om både aktionen og de ting, vi også må tale om, når vi breder blikket lidt ud fra den.

Public Square / 1. februar, 2021

Leder (del II)

Vi er glade for i dag at udgive anden og sidste del af vores temanummer i forlængelse af det værk, der bredt beskrives som ’busteaktionen’. Den følger op på Del I, der udkom for to uger siden, og vi håber, det kan uddybe, nuancere og give nye aspekter til den kvalificering af debatten, der er vores mål.

Med denne del II udgiver vi tekster fra Mikkel Bolt, Nermin Duraković, Annarosa Krøyer Holm og fra en gruppe, der er gået sammen om at skrive en tekst til lejligheden, samt et interview med Elizabeth Löwe Hunter af Farhiya Khalid.

Vi spurgte Mikkel Bolt om at sætte bustehappeningen ind i en kunsthistorisk kontekst, der kan kvalificere debatten, og han gør både det og mere i ”Kampen mod den monumentale historie, eller, antinationalistiske bemærkninger om situationisternes Place Clichy-aktion i anledning af de igangværende antiracistiske statuevæltninger”, hvis titel ligeledes fortæller fint om indholdet. Med ”Marking histories, defacing violence. Danish colonialism before and after the sinking of the bust of Frederick V” giver en gruppe bestående af James Day, Jonas Eika, Jakob Jakobsen, Kirstine Mose og Frida Sandström os en grundig overvejelse på engelsk om happeningen, dens reception og nødvendigheden af at forstå denne i sammenhæng med den bredere nationalistiske samtid.

Annarosa Krøyer Holm giver os med ”Gipsafstøbninger som studie- og læringsobjekter” et blik på Kunstakademiets historie ved at se på den rolle, gips og gipsafstøbninger har spillet i denne. Nermin Duraković ser i ”Fra kopi til original – Hvad fortæller buste-happeningen om os?” på censur og selvcensur i en problematisk offentlighed, og hvilke konsekvenser det har for kunsten. Endelig bidrager Farhiya Khalid med endnu et interview, ”Nordisk exceptionalisme & den hvide uskyld”, denne gang med Elizabeth Löwe Hunter om racisme og kolonialisme i en dansk og nordisk sammenhæng, der ofte ønsker at se sig selv som særligt uskyldsren. Dette sker bl.a. i forlængelse af Löwe Hunters forskning, og med en opfordring til en større samtale – og oversættelse – mellem det kritiske arbejde, der foretages i europæiske kontekster.

Public Square / 15. februar 2021