Et interview med udstillingsstedet CAMP

CAMP (Center for Art and Migration Politics) er et lille uafhængigt udstillingssted, der sætter fokus på og arbejder med migration og asylpolitik. Det er placeret i Trampolinhuset, et kulturhus i Københavns Nordvestkvarter, hvor asylansøgere, flygtninge, danskere og andre folk mødes og arbejder sammen. CAMP har haft en række udstillinger, der har tematiseret forskellige aspekter af udstillingsstedets grundlæggende problemfelt: asyl og migrationspolitik.

I foråret 2017 havde CAMP udstillingen We shout and shout, but no one listens: Art from conflict zones, en udstilling, som fokuserede på et af de elementer, der skaber nødvendigheden af at flygte: krig og voldelig konflikt. Udstillingen indeholdt en række værker fra forskellige kunstnere, debatarrangementer og udgivelsen af et katalog, der udover værkpræsentationer også bl.a. indeholder et væsentligt essay fra Judith Butler, som spurgte til, hvad der gør, at nogle liv bliver mere sorgbare end andre. 

Public Squares Jeppe Wedel-Brandt besøgte CAMP d. 29. marts og interviewede kurator Frederikke Hansen og ”Nabintu,” en af CAMPs frivillige guider. ”Nabintu” ønskede at forblive anonym, hvilket vi accepterede uden at spørge videre ind til årsagen. Vi ved, at der kan være mange grunde til et behov for anonymitet i sådan en situation: frygt for konsekvenser i det danske system eller for konsekvenser i det land, man er flygtet fra; en generel utryghed ved at stå offentligt frem i en prekær situation, osv. Hans årsager er hans egne. For Public Square er det væsentligt, at spørgsmål om papirer, stater og systemer ikke bestemmer hvis stemme, der bliver hørt – derfor accepterede vi ønsket om anonymitet og tilbød et gennemsyn af videoen, inden offentliggørelse. Det betyder, at en række af kameravinklerne er utraditionelle, men vi mener, det er en pris, der er værd at betale.